Om KST   Stress & KST   Børn & KST
Stress er årsag til mange skavanker. KST er super til at få nervesystemet sat i ro og generne mindskes eller forsvinder helt. En skadet/traumatiseret krop vil meget ofte også være stresset...
Kranio-sakral terapi er effektivt i mange situationer, særligt ved stressrelaterede symptomer. Er kroppen stresset, er det vigtigt at få den ud af denne tilstand, førend den kan slappe af. Vi taler om, at kroppen skal kunne veksle mellem de forskellige funktioner i nervesystemet, naturligvis afhængigt af den situation vi er i her og nu.

  • Når kroppen er stresset er den i sympatikus, ergo vi er enten klar til at kæmpe for livet eller flygte – denne reaktion kommer dog sjældent til fysisk udtryk og kroppen forbliver i en overstimuleret tilstand, det er her vi taler om kronisk stress.

  • Kroppen kan også være i den modsatte tilstand, parasympatikus, hvor nervesystemet udsender rolige, fordøjende signaler til kroppen, der så at sige kører på lavt blus, f.eks er parasympatikus at foretrække, når vi sover. Er der tale om en permanent tilstand er vi ’nede i kælderen’ og deprimerede.

I den velfungerende krop er vi primært i det ’sociale nervesystem’, hvor vi er i stand til at se verden i øjnene og handle på en social måde – vi er i balance og har en stor grad af fleksibilitet i kroppens systemer. Vi kan uden videre veksle mellem en tilstand af lavstress og afslappethed. 

Er vores krop derimod fastlåst i et af førnævnte mønstre, ofte p.g.a. et traume (i det små, som i det store), kan den have brug for en hjælpende hånd til at komme tilbage til den selvregulerende tilstand – kranio-sakral terapi…

Stephen Porges (Ph.D.) har skrevet om 'Det Sociale Nervesystem' - The Polyvagal Theory - hvor funktionen af kranienerverne V, VII, IX, X og XI tillægges en særlig betydning. Hvis disse nerver fungerer uhindret, er vi i stand til at aflæse og kommunikere med vores 'flok', hvilket er en forudsætning for at føle sig tryg og rolig i hverdagen.

Dette er en særlig funktion i nervesystemet, der kun menes at findes hos pattedyr ,der er højt udviklede evolutionsmæssigt.
Læs mere: The Polyvagal Theory